Nyheder » God stemning på tennisturen i uge 17!
I uge 17 havde vi 48 glade tennismotionister med til Lykiaworld i Tyrkiet. Turen bød på masser af tennis, sol, hygge og godt samvær. Der var en fantastisk stemning blandt gæsterne der både var meget engageret på tennisbanen og opsøgte fællesskabet uden for banen.
Vi fløj fra Billund søndag d. 24. april om eftermiddagen. Efter en knap fire timers flyvetur og en time i minibusser ankom vi til Lykiaworld kl. 23 om aftenen. Gæsterne kunne derfor få en god nats søvn før opstart på tennistræningen mandag formiddag.


Gæsterne fik tennistræning 5 formiddage, hvor der var fokus på individuel fejlretning i alle spillets facetter. Hver eftermiddag var der fælles oplæg omkring taktiske elementer i tennis, samt en masse pointspil med fokus på sjove og anderledes måder at spille mod hinanden. Pointspillene skabte et højt aktivitetsniveau og var med til at skabe en rigtig god stemning blandt gæsterne.

Ugen sluttede af med ”Battertour Open”. En doubleturnering hvor der blev trukket lod om hvem der skulle spille sammen. Finalerne blev spillet på centrecourt og overværet af alle de andre gæster der samtidig kunne nyde en kold øl fra baren. Dagen sluttede af med fællesspisning hvor flere af gæsterne bød ind med fantastiske indslag.

Søndag den 1. maj landede vi i Billund efter en virkelig god uge. Battertour vil gerne sige mange tak til alle gæsterne for at have skabt en fantastisk tur med masser af tennis, højt engagement og god stemning.




Vi glæder os til at se jer på vores næste tur:-)
Ingen har kommenteret siden endnu
RSS Feed med kommentarer fra denne side | RSS feed for alle kommentarer