Kbh Skiklub uge 7

I uge 7, 2019 arrangerer Københavns Skiklub og Battertour skitur til Marilleva i Italien.

Vælger I at rejse med vores fælles bustransport, er der afgang fredag d. 8. februar kl. ca. 10.00 fra Aarhus, med opsamling ved Scandic i Kolding. Efter 7 dage på ski er der afgang fra Marilleva fredag d. 15. februar kl. ca. 18.30. Forventet hjemkomst til Kolding/Aarhus lørdag d. 16. februar kl. 13.00/15.00

Marilleva 1400 er en destination vi har stor erfaring med at arrangere ture til, og som giver os nogle fantastiske rammer for en god skitur som gruppe. Området hænger sammen med Madonna de Campiglio hvor man kan opgradere sit liftkort til mere end 150 km. sammenhængende pister.

Vi bor i lejlighedskomplekset Sole Alto i Marilleva 1400. Alle familier bor derfor tæt på hinanden, og har kompleksets mange faciliteter til rådighed – herunder fællesrum til samlinger og hygge, hotellets swimmingpool, foruden restauranten og det lille minimarked. Sole Alto byder på en fantastisk udsigt over de smukke Dolomitter.

Marilleva diverse

Lejlighederne er 2-7 personers lejligheder med køkken og bad, og en del af lejlighederne har balkon. Værelserne er simple i indretning, og funktionelle. Slutrengøring er inkluderet.

Området Marilleva 1400 har et meget varieret terræn for både begyndere og øvede skiløbere, og har godt 60 km. pister. Hvis man ønsker, har man mulighed for at udvide liftkortet til 150 sammenhængende pistekilometer, hvor området Madonna di Campiglio også er inkluderet, og derudover kan man også vælge superskirama, der giver adgang til hele 380 km pister. Lejlighedskomplekset ligger helt ud til pisterne og 200 m. ovenfor et mindre byområde, med supermarked og restauranter.

Du kan læse mere om Marilleva under “destinationer”. Se her

Du får:

  • Bus t/r i 4-stjernede busser (mulighed for at køre selv)
  • Lejligheder med ski in/ski out (pisten lige udenfor døren)
  • Liftkort til 60-380 km. pister
  • Samlet lejlighedskompleks med smuk beliggenhed og mange fællesfaciliteter
  • Fælles picnic i sneen, quiz mm.

 

Der er mulighed for:

  • Halvpension med klassiske italienske retter og børnevenlige muligheder.
  • God mulighed for leje af kvalitetsski/-board til meget favorable priser.

 

Vi glæder os til at komme på ski med jer i uge 7!