IM Skitur 2018

Turen går til Marilleva

Marilleva ligger tæt ved byerne Mezzana, Pejo og Folgarida. Det lokale skiområde har ca. 60 km pister, men er forbundet med Madonna di Campiglio, hvilket udvider pistenettet til 150 km. Med gratis shuttle bus kan man køre til endnu flere muligheder i form af Skirama Dolomiti, som byder på i alt 380 km pister og 140 lifter.

Vi har inkluderet lifkortet Skiarea Campiglio Dolomiti di Brenta, så alle som udgangspunkt har liftkort til 150 km. sammnehængende pister, og dermed områderne Marilleva, Folgarida, Pejo, Pinzolo og Madonna di Campiglio. Det betyder 100 pister (45 blå, 37 røde og 18 sorte), 4 snowboard parks og 60 højhastighedslifte. Der er også mulighed for en endnu billigere rejse hvis man kun ønsker 60 km. pister til Marilleva/Folgarida området som stadig har et meget varieret udbud af pister. Se priser nederst på denne side.

Indkvartering

I vil blive indlogeret primært i 6-mands lejligheder i Marilleva 1400. Lejlighederne ligger alle sammen helt ud til pisterne, med en smuk udsigt over området. Der er indkøbsmuligheder, afterski, diskotek, restaurant og swimming pool i sammenhæng med komplekset – til fri afbenyttelse for gruppen. Afterski kan afholdes ved diskotek, eller udendørs på de store terrasser ved komplekset, hvor I bor.

Lejlighederne er udstyret med eget køkken og bad, der er sengetøj inkluderet, samt mulighed for slutrengøring ved afrejse

Sociale arrangementer på turen

Battertour afholder picnic med 1 sandwich, 2 øl eller 2 glas vin (rosé)  og 1 ”shot” pr. deltager. Vi leverer sted og forplejning, og Battertour og IM samarbejder om diverse opgaver med at gøre klar til picnic/rydde op, medbringe diverse spil/lege og være med til at bygge et hop m.m. på dagen.

Der er mulighed for musikquiz-aften e.l. til afterski med gode præmier, hvis I ønsker det. Ellers er det oplagt at I selv laver en sådan, og afvikler den, når det passer gruppen.

I vil have eksklusiv adgang til de to diskoteker på hotellet. Hotellet står for salg af øl og drinks, og der vil være gode priser i baren.

Vi kan lave nogle små kom-hinanden-ved-lege i sneen efter første skidag, så I kommer lidt tættere på hinanden fra start. Det oplever vi ofte være en fed måde at starte første afterski-dag på, og det vil være oplagt at lave i samarbejde med jer, hvis I ønsker det.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAKvalitet er en grundsten i vores koncept – fordi rejsen er billig, skal den ikke også syne billig. For at have tid til at nyde rejsen, skal rammerne omkring den være gode. Derfor er kvaliteten helt i top, selvom prisen er i bund.

Vi har, ubeskedent, tradition for at afholde nogle populære skirejser. Vi kender folkene i området, ved busselskabet og ved diskoteks- og hotelområdet, og vi kan derfor hurtigt tage hånd om alle slags potentielle misforståelser og spørgsmål. Derudover er vores destination yderst velegnet til en gruppestørrelse på 300-400 personer. – Der er både mulighed for godt skiløb og fede fester!

Link til tilmelding: Kun via IM Skitur 2018 Facebook side!

Priser for IM Skitur 2018:

6 dages liftkort (60km. pister)    kr. 3395,-

6 dages liftkort (150km. pister)  kr. 3595,-

7 dages liftkort (60km. pister)    kr. 3595,-

7 dages liftkort (150km. pister)  kr. 3795,-